Læskærm

Læskærme Gør Livet Behageligt

Kender du følelsen en sommeraften, når solen går på hæld, og vinden bliver køligere? Pludselig er det ikke nær så behageligt at sidde på terrassen, på altanen eller på campingvognens forplads. Men der er heldigvis et råd for alt, og her gælder det om at etablere sig med en læskærm, som kan holde vinden tilbage og sikre jer endnu en times tid i sommeraftenen, inden I nødtvungent må gå inden for.

Læskærme er nyttige i det danske klima, hvor vi er velsignede med masser af vind, som kan tage toppen af fornøjelsen, når vi bænker os udendørs. Og man kan få læskærme, der både er stationære, for eksempel omkring terrassen, og til at tage med sig, når man flytter sig fra pladsen. Det er bestemt en fordel, hvis man for eksempel er på stranden og har brug for et læhjørne, eller har sat sig ned i haven for at nyde en særlig køn plet eller udsigt.

Læskærme i naturmaterialer

I dag kan man få læskærme i mange forskellige materialer. Det gælder for eksempel bambus, som er blevet et meget populært materiale. Det er kønt at se på, holdbart også i det danske klima, og så er det miljøvenligt. Bambus er en stor græsart, der vokser, så man næsten kan se det, så det er en fornybar ressource, som vi kan bruge med god samvittighed. Og samtidig med, at den er nem at dyrke, bidrager den til vores miljø med sin store grønmasse. Så vi kan bestemt anbefale bambus som et godt og miljøvenligt materiale, hvis du står over for at skulle anskaffe dig en læskærm.

Læskærme i forskellige flettede materialer er også smukke at se på og giver et naturligt look. Det vil passe godt ind i de fleste haver, hvor vi gerne vil bruge materialer, der matcher alt det grønne og som kan bryde de nogle gange lidt ensformige flader, som terrasser og græsplæner udgør.

Læskærme til alle formål

Læskærme fås til alle steder og alle omgivelser, og de bidrager til at runde et miljø af, så det tager sig hyggeligt og elegant ud. En rå altan, der forsynes med en læskærm i et smukt materiale, får straks et venligere udseende. Og samtidig beskyttes brugerne af altanen mod vinden – og mod indkig fra naboer, genboere og fra gaden, som man måske ikke bryder sig om.

Tilsvarende fås læskærme til terrassen i mange udgaver. Både med helt lukkede flader, der skærmer mod indkig, hvis haven ligger, så man kan se ind i den fra vejen, og i mere åbne materialer, der kan bryde vinden og sørge for læ, uden at man er helt lukket inde.

En særlig populær udgave af læskærme til terrasser er læskærme af glas, der fås med både matteret og gennemsigtigt glas. Glasset giver læ og alligevel udsyn, og læskærme af glas er elegante rumdelere i haven. Glas er desuden et lækkert, lidt eksklusivt materiale, som understreger, at man gerne vil bruge lidt kræfter på at indrette uderummet smukt og lækkert.

Til altaner fås altansejl i flere udgaver. Både med forskellige mønstre og ensfarvede, og i forskellige materialer. Det vil sige, at man kan finde et altansejl, der matcher ens facade perfekt, og man kan finde det i mange prislejer.

Mobile læskærme

Ofte er en læskærm noget, man skal bruge temporært og ikke have fastmonteret. Det kan for eksempel være, hvis man er på camping og har brug for at etablere læ og afskærmning både i forhold til vinden og til de midlertidige naboer, som man har på campingpladsen. Det er ikke altid, man har lyst til at dele alle oplevelser med familien i naboteltet eller nabocampingvognen, så her er det en fordel at kunne skærme af.

De flytbare læskærme fås både til at folde sammen og tage med sig i en dertil indrettet pose, eller de kan trækkes ind og ud på samme måde, som man trækker et rullegardin ned. Særligt smarte er udgaver med luftstænger som gør teltet let. ‘Stængerne’ pustes op og holder læskærmen, og man kan udbygge læskærmen med flere sektioner. Det er ikke løsningen, der kan klare en stiv kuling ude i klitterne, men det er super til mange formål, hvor man har brug for nemt og hurtigt at kunne etablere noget læ.

Fleksibel inddeling og beskyttelse

Læskærme er en af de faktorer, der er med til at gøre livet behageligt. Det er skønt at kunne sidde ude uden at blive generet af vind og blæst, og en god læskærm kan sikre mange gode udetimer, som man måske ellers ikke havde fået.

Samtidig kan I bruge læskærme som elegante løsninger til at skabe uderum i haven, i gården ved en byejendom eller på stranden og campingpladsen. Og vælger I en mobil læskærm, kan I nemt flytte den, hvis det viser sig, at den første placering i eksempelvis jeres have eller på terrassen ikke var den rigtige. På den måde bliver læskærmen en fleksibel måde at indrette sig i uderummet, så det bliver optimalt at opholde sig i. På altanen sender en flot læskærm eller et elegant læsejl et elegant signal om jeres sans for god indretning.

Matcher vores nye udeliv til perfektion

De mange muligheder for læskærme til alle situationer matcher den nye måde, som vi er begyndt at leve livet udendørs på. Vi oplever flere og flere lune dage og aftener, og folk opholder sig generelt mere ude, end de gjorde for år tilbage. Måske er vi inspireret af vores rejser sydpå, hvor udelivet er meget mere aktivt, end det traditionelt har været heroppe i de nordlige lande, eller også er det forandringerne i klimaet der gør, at vi bliver inspireret til mere udeliv. Så er det en super ting at kunne skærme os af for vind og vejr med en flot læskærm.

Læskærmene matcher vores nye udendørs liv på en perfekt måde. De flytbare læskærme giver os mulighed for spontant at slå os ned, hvor vi synes, der er godt at opholde os, og på den måde bliver læskærmen et vigtigt indslag i livet for moderne mennesker, der gerne vil gribe chancen og leve livet, når muligheden byder sig.

Nedenfor finder du et stort udvalg af læskærme

Viser 111–220 af 251 resultater